Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Sang. Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Men hvad kan det mig sige meer
End hvad jeg selv godt veed og seer?
Ja, dristig, tapper er han vel,
Men vild, som Bracklins Fossevæld ;
Hoimodig, naar ei skinsygt Blod
Og Hevntørst ildner op hans Mod.
Jeg tilstaaer, han i Venskabs Baand
Er tro, som Sværdet til hans Haand: —
Men ak — den samme Klinge bred
For Uven ei af Naade veed.
Gavmild han er, naar til sin Clan
Han kaster alt det rige Ran,
De over Sø og Kløft hjemtage,
Men lade saa i Dal tilbage
En Hob af Aske, slukt med Blod,
Hvor før en venlig Landsby stod.
Jeg ærer — hvad et Barn anstaaer —
Den Haand, som for min Fader slaaer,
Men kan jeg tage den, naar rød
Den er af slagne Brødres Nød?
Nei, medens høit hans Dyder funkle,
De vise kun hans Feil meer dunkle,
Og glimte vildt i Sjælen kun
Som Lynild over Midnatsgrund.
Mens jeg var Barn — og Barnets Sjæl
En Ven fra Fjende kjender vel —
Jeg gyste for det blotte Syn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
