Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Sang. Tvekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Om nøgne Skifers sorte Bræm
Ståk gTønne Bregner yppigt frem,
Og dunkle Lyng, der var saa hoi
At Buske fast den overfloi.
Men der, hvor Søen stille sov,
Om Stranden krøb en Yidieskov,
Og ofte baade Sti og Fjeld
Oprevne var af Fossevæld,
Som Vint’ren sendte over Land
Og lod tilbage Steen og Sand.
Her saa besværlig Veien blev,
At Føreren kun langsomt drev
Paa deres Skridt i Kløften hen,
Og spurgte saa sin nye Ven:
Hvad sælsom Aarsag havde bragt
Ham hid til denne vilde Trakt,
Den Faa kun turde gjæste nu
Foruden Pas fra Roderik Dhu?
4.
»Mit Pas ved Bæltet hænger her —
I mangen Dyst det prøvet er.
Dog, sandt at sige, ei jeg tænkte,
Jeg til dets Hjælp saa snart nu trængte,
Da jeg foer vild i denne Trakt
Tre Dage siden, paa en Jagt.
Alt syntes fredeligt og tyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
