Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Op over Muren langsomt gaae.
Før Lærken slog’ min Morgenklang,
Nu Kragen skriger Vespersang,
Og "denne Kongeborg, skjøndt rig,
Har ingen Glædens Hal for mig.
Jeg staaer ei op ved Daggry meer
Og Sol i Ellens Øie seer -—
Ei Dyr i Skov jeg drive skal,
Ei vende hjem med Duggens Fald. —
Ak da — hvor blidt hun mødte mig
Og ved mit Bytte glæded sig! —
Hvor lysteligt da Kvelden randt —
Men dette Liv med hende svandt!«
25.
Knapt Elskovsklagen var fuldendt,
Ei Ellen havde hort sig vendt,
End trilled hendes Taareflod —
Da hørtes der saa let en Fod
Og Snowdouns Ridder nær alt stod.
Nu vendte hun sig’ hurtigt om —
Hun frygted, Sangen atter kom:
»Velkommen, tappre Ridder, her,«
Hun sagde. »O, velkommen vær!
Hvor kan en næsten hjemløs Mø
Sin Gjæld betale, dyb som Sø?« —
»O, tal ei saa — thi mig, jeg veed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
