Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Du, som med Falskhed lønnet har
Den Omsorg, mildt Vi for Dig bar —
Du, som har sögt, iblandt din Clan,
Et Fristed for en fredløs Mand.
Dit Navn du har vanæret saa,
Thi maa du nu i Lænker gaae!«
Sin gyldne Kjæde Kongen tog
Og den om Malcolms Hals nu slog —
Men Laasen til det blanke Baand
Han lagde blidt i Ellens Haand.
30.
Farvel, du Nordens Harpe! — Mørke Nat
Sin dybe Skygge over Fjeld nedsender,
I Krattet lyser Sankt Hans-Ormen mat,
Og Hjorten til sit Leie skjult sig vender.
Paa Almens Gren jeg hænger dig igjen: —•
Din Klang vil svares der af Kildens Vande
Og Vinden gjennem dig vil suse hen:
Med dine Toner vil da mildt sig blande
Naturens Vespersang om Sø og Strand
Med fjerne Ekko ifra Fjeld og Vang
Og Biers Summen, Hyrdefløitens Klang.
Endnu engang farvel, du Minstrel Harpe!
Mit svage Spil tilgiv endnu engang!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
