Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - Til femte Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
at tage, og vilde saa siden, med mine Kammerater, befrie Eder
fra det Eder anbetroede Gods. Men jeg kan ikke svigte den
Tiltro, 1 har viist mig, — og da jeg nu har overtydet Eder om, at I
er i min Vold, lader jeg Eder uplyndret og uskadt færdes videre."
Han underrettede nu Officeren om den Vei, denne burde tage, og
forsvandt med sit Folk lige saa hastigt, som dette var
fremkommet.
5) ,,Hvor Roma, Verdens Dronning bold," etc. Den
Strom, som kommer fra Vennachar (den nederste af de trende
Søer-), flyder gjennem et fladt Myrland, kaldet Bochastle. Paa en
lille Høide, kaldet „Dun of Bochastle", sees her Levninger af en
Fæstningsvold, der troes at have været en romersk Leir.
6) „See, uden Fordel staaer jeg her," etc. I forrige
Tider var man ved Dueller ikke altid saa nøieregnende med
Lighed i Vaaben, som det nu ansees nødvendigt. Det er vel saa, at
Kampdommeren ved offentlige Tvekampe søgte at tilveiebringe en
fuldkommen Lighed i Fordele mellem de Stridende, men i private
Dueller var det anderledes. I den blodige Duel mellem Quelus (den
franske Konge Henrik den Tredies Yndling) og Antraguet, med to
Sekundanter paa hver Side, fra hvilken blot to Personer kom bort
med Livet, beklagede Quelus sig over, at hans Modpart havde medtaget
Dolk, hvormed han afparerede Stødene, medens Quelus til Pareren
maatte benytte sin venstre Haand , som derved haardt saaredes.
Men Antraguet svarede: ..Du har gjort meget ilde, som har glemt
din Dolk hjemme, thi nu ere vi her forat slaaes, og ikke forat
tvistes om Ulighed i Vaaben." Derimod opførte en yngre Broder
af Huset Aubanye ved et lignende Tilfælde sig mere ædelt, thi
han kastede Dolken bort, da hans Modpart forekastede ham denne
Ulighed i Vaaben.
7) „Det ilde var for Roderik Dhu,
Han havde kastet Skjoldet nu."
Et rundt Skjold af et let Slags Træ , overtrukket med tykt
Oxe-læder, der fæstedes med Kobber- eller Jernnagler, var en
uundværlig Del af en Høilænders Krigsrustning. Ved Anfald af regulært
Infanteri modtog dette Skjold Stødet af Bajonetterne, som fæstede
sig deri, hvorefter Bjergskotten med sit Slagsværd anfaldt den
værgeløse Soldat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>