Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ITALIEN
51
och skrek: »Det var jo ingen kirke, det snehvide berg der
foran, det var et umaadeligt stort orgel, bygget i friluft,
med mange,, mange, mange piper, smaa og store, som
tilsammen sang et snehvidt halleluja... Husk hvad respekt
vi oppi Norden endnu dengang havde for marmor! Husk
hvor lidt jeg igrunden havde set, og at dette fine, rike, ny,
og dertil saa vældige mødte aldeles uventet min unge
be-undrings-torste sjæl. Saa forstaar man kanske, at
marmorkirken i Milano blev det i øjeblikket mest overvældende
jeg har set... Jeg forestiller mig altid, at store nye
in-tryk er erobringer, som lægges til, hvad vi for eier. Løfter
højere op end vi førstod. Undertiden gir det ny ævne,
undertiden redder det os.» Han tycker sig se på folk om
de ha »undergaat» eller icke undergått de stora intrycken,
»at de aldrig har været gjennemrislet af beundringens
selv-løse glæde».
Han minns sin förfäran när han så av en ung tysk
arkitekt får höra att Milanodomen var en sammanblandning
av två konstarter, som ingen konstkännare hade respekt för!
Han kom till Rom på julafton och beskriver
juldagsmorgonen. »Klokkeklangen havde ikke vækket mig; men
nu hørte jeg den og skyndte mig at faa et vindu op — og
da blev klokkeklangen øredøvende. Eom havde jo tre hundre
kirker. Alle klokkerne naadde jo ikke hid; men nok til at
himlen var full af malm.»
I det Sixtinska kapellet i Vatikanen tänkte han: »aldrig
havde det faldt en Nordeuropéer ind at male det allerbeste
højt oppe. Selve figurerne havde aldrig faat den
overnaturlige storhed i nogen hjærne, som ikke selv var dannet av
saa stort et tys. Esaias sidder jo som et berg sidder over
et landskab, grundende i aartusener». »Jeg saa det egentlig
först da det pavelige kapel... istæmte et halleluja af
Palestrina. Om en saadan musik havde jeg til det øjeblik
ingen anelse...» Den var »højere oppefra end al anden
jeg havde hort, og straalede i meget, meget større lys».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
