Pionjärer / Björnstjerne Björnson ; Diktaren, Hövdingen, Politikern, Människan del I / 60 (1930) Author: Ann Margret Holmgren Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(og der er mange) gjor nok ondt; men jeg er af de
Lykkelige som en Nats Søvn rejser hojere op end jeg lagde mig.»
I sådan stämning skrev han

»Vær glad, naar Faren vejer hver Evne, som du ejer: Jo større Sag des tyngre Tag men desto større Sejer. – – – – – – – Enhver Gud sætter ene, han selv er mere nær«

och mottog kort därefter med stor glädje underrättelsen att
H. C. Andersen tillägnat honom sina fyra sista sagor. »De
hade Hjerte for at erindre mig, naar mange Venner fra
prøvede Tider ikke havde det. Det rørte mig, min Kone
ligesaameget.»

När Björnson varit ett år i Rom skrev han till
Vetenskapssällskapet i Throndhjem med begäran om ett
stipendium. »Det er mig undertiden som Jorden brænder under
mig, det jeg skal se og lære, er saa Meget, mine Midler
ere saa smaa, og min Tid saa kort fordi de rige Syn give
Ideer til ældre Stof, der da forlange Skikkelse og Liv. ..
Jeg foler at hele min Fremtid er afhængig af, om jeg paa
dette Punkt i min Udvikling har Lov til at fortsætte.»

Han fick stipendiet och stannar i Kom till över påsk
1862. Då far han till Neapel och fick, som han skriver till
Aftenbladet »en varm Følelse af at være kommen op i
Nutiden, ligesaavel som til Syden». Rom var för honom
»Middelalderens Munkeby». Nu fick han se »Havet i Bytte
for den golde Kampagne,[1] der vei kan have en Marmorby
i Hukommelsen, men ikke et hvidt vuggende Sejl, ikke
Farve af en blaa Himmel, ikke Bud fra mit Hjemland.»

I Neapel fick han det festliga intrycket av kung Viktor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>