Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
jeg er angst og fortvivlet, som kun et ufornuf
tigt barn kan være det . .
Mor fortalte mig senere, at hun dengang
hadde havt en pige, som slet ikke var snil mod
mig. Når mor gik ud i byen i et ærinde, for
lod også pigen huset for at træffe sin kjæreste,
efter at hun først hadde truet mig med at «trol
det vilde komme og ta’ mig», hvis jeg ikke for
holdt mig stille.
Denne rædsel for mørket og ensomheden har
fulgt mig siden . . .
Hvor barnesjælen dog er mimoseagtig fin og
modtagelig! Den suger ethvert indtryk, selv
det ringeste, og beholder det for livet.
Mor hadde en god veninde, jomfru Johanne
Berentsen, som ernærte sig ved at holde en
liden skole for småbørn. Da mor- hadde så
meget at stelle med i huset og ikke kunde stole
på pigen, sendte hun mig og min bror Gio
vanni til denne skole, som hun vistnok mindre
betragted som en skole end som en slags «børne
have», hvor vi kunde leke, og hun var tryg for
os under sin venindes beskyttelse.
Jeg kunde dengang være en 5—6 år gam
mel.
«Jomfru Hanne» var tynd, mager og nær
synt, iført en gammel brun sirtseskjole. Det
lille, gulladne ansigt hadde et udtryk af god
hed og fromhed. Hun tog forresten sin opgave
alvorligere end mor tænkte . . . Hun søgte så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
