Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
«Du får ikke gå endnu — ret må være ret
—, men du skal få lov at smage på den gode
pale og palesuppe, vi har til middag. For jeg
kan tænke mig, at du er sulten nu; du er jo
vant til at spise kl. 12.»
«Jeg kan ikke spise fisk,» svared jeggrættent.
Og dette var sandhed. Jeg hadde som barn en
aversion for fisk og sild, sandsynligvis fordi
jeg hadde fået for meget af disse retter i mit
hjem, hvor vi kun fik kjød hver søndag.
Men da frøkenen hørte mit svar, blev hun
rasende. Var det takken for hendes godhed?
Hendes hængekrøller rysted af harme, idet hun
vendte sig mod søsteren.
«Hørte du, ka’ han sa, Lisemor? At han
ikje skammer seg! (Sig imellem lod søstrene
det dannede skolesprog falde og talte «kav
bergensk»). Han kan’kje spise fisk! Har du
hørt maken? Hadde det endda vore mort eller
brisling, skulde eg ikje snakket et bøs om det,
men deilig spellevende pale, som like e’ trukket
op af sjøen. D’e jo en herreret!»
Søsteren skjøv paryken tilside og hæved så
øinene mod himlen.
Dette var i sandhed uhørt. En gutunge, som
ikke engang hørte til rigmændenes klasse, tillod
sig at vrage søsterens «spellevende pale»! Hvor
verden dog var blit fordærvet og ryggesløs
siden hendes ungdom ! Hun måtte sige med
Holberg: «Den stod vist ikke til påske.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
