Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
kaldte pludselig den slave, som var os nærmest,
med sagte stemme: «Harald!»
Min kammerat for sammen ... Så nærmed
han sig nølende, halvt uvillig slaven, og de talte
et øieblik hviskende med hinanden. Da min
kammerat vendte tilbage, var han blussende
rød og hadde tårer i øinene . . .
Jeg undlod at fritte ham ud . . . Jeg aned
noget galt, og tause gik vi derfra. Siden hørte
jeg, at slaven var Haralds far . . .
Denne oplevelse virked stærkt på mig, og
jeg kunde ikke betragte min stakkels kammerat
uden med dyb medlidenhed.
<
Det våred længe, inden jeg slutted mig
nøiere til nogen af mine nye kammerater, og
de gamle fra frøken Reins skole var næsten
alle forsvundne.
Konrad Mohr så jeg lidet til; desto mere
til hans bror August. Det var en snil og
usædvanlig vakker gut, men meget ærtesyg.
Han kunde aldrig la’ mig være i fred, når
han traf mig på gaden, og mor var af den
grund misfornøiet med ham. Da jeg senere i
et selskab i Paris kom sammen med ham (han
var dengang legationssekretær), mindet han mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
