Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
og «Spilleren» af Oehlenschlåger, «Landsby
kirkegården» af Lund og Welhavens «Sjø
fuglen»:
En vildand svømmer stille
ved øens høie kyst»,
som fortjener en særlig omtale i vor literatur
historie. Fru Collett påstod nemlig, at det var
hendes ungdoms erotiske lidelser, som Welhaven
symbolsk hadde fremstillet under billedet af
den stakkers døende sjøfugl (hun kunde derfor
heller ikke udstå digtet), og det har efter al
sandsynlighed foresvævet Ibsen, da han skrev
«Vildanden» og valgte denne titel til stykket.
Lading var nokså tilfreds med min dekla
mation af disse digte, hvori jeg lagde for dagen
ikke liden barnlig følelse. Naar jeg skulde frem
sige «Det døende barn», fik jeg således altid
tårer i øinene, og jeg mærked selv, hvor min
stemme lød bevæget.
Men en god dag ståk forfængelighedsdjævelen
mig . . . Jeg vilde være heroisk og optræde
med voldsomme gester og lade stemmen larme
. . . Jeg valgte mig det store, dramatisk bevæ
gede «Fregatten Ørnens brand», som jeg hidtil
med en blanding af misundelse og beundring
hadde hørt flere af mine kammerater foredrage.
Med værdig holdning steg jeg op på ka
tederet og gjorde mit beste buk for auditoriet,
hvor der forresten fandtes liden velvilje. Det
bestod kun af små, lattermilde kritikere, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
