Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
94
(skuespillerinderne var dengang endnu kun
«jomfruer»), som var knyttet til den bergenske
scene.
Den unge, skjønne dame i en sort silkedragt,
som fremhæved hendes åndeagtige blekhed,
virked på mig som en åbenbaring.
Hun var slank og zart indtil det æteriske,
og hendes gang var svævende yndefuld . . . Det
lille fine ansigt med de alvorlige blå øine, ind
rammedes af blonde lokker . . . Hun minded mig
om et billede fra den katolske tid, som jeg
hadde seet over alteret i den tyske Maria
kirke . . . Ja, slik måtte englene se ud; derom
kunde der ikke være tvivl.
Jomfru Lav hadde debuteret som «Estella»
i «En onkels hemmelighed» og gjort megen
lykke. Men hendes talent, som gav så rige løfter,
skulde ikke komme til sin udvikling, for hun
døde kort efter.
Det var i disse dage — jeg kunde dengang
være omtrent 10—11 år —, at jeg første gang
hørte navnet på den mand, som jeg senere skulde
komme i et personligt venskabsforhold til, og
som ved sin digtning og sin personlighed skulde
øve megen indflydelse på mig — Henrik Ibsen.
Min ældste søster, som netop var blit konfir
meret, vilde endelig gå til scenen og ønsked at
debutere som Signe i Ibsens «Gildet på Solhoug».
Jeg erindrer endnu, hvor ordet «Solhoug»
greb min barnefantasi. Det var som om man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
