Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billeder fra Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
af Ibsen og frue, hvis fortrolige hun hadde
været i forlovelsestiden. Ibsen sendte hende
også senere som minde om hine lyse dage et
eksemplar af «Gildet på Solhoug», hvormed fulgte
et digt til hende.
Frøken Steen bodde i et lidet hotel, fuldt af
engelske gjæster. Efter bordet forestilled hun
mig for en af disse: miss Marryat.
Jeg studsed ved navnet og betragted den
gamle frøken, som, idet jeg bukked for hende,
løfted imod mig en liden, ilter moppe, hun bar
på. Moppen syntes om mig (følte den sympa
tisk, at jeg var en stor dyreven?) og slikked
mig på hånden — og øieblikkelig blev damen,
der hidtil hadde været ret reserveret, lutter
smil og imødekommenhed.
(Senere erfared jeg, at frøkenen brugte denne
moppe til at sondere nye bekjendtskaber. De
folk, som moppen viste uvilje, indlod hun sig
ikke med ; hun påstod, at moppens instinkt var
finere end al menneskekløgt.)
Da jeg hørte, at miss Marryat var en datter
af den berømte romanforfatter, måtte jeg sige
hende, hvor hendes fars bøker hadde glædet
mig, dengang jeg var barn. Hun fortalte mig
så flere pudsige træk om ham.
En dag, da Marryat som gammel mand sad
alene og læste i sit bibliotek, hørte datteren
ham med ét le så høit og hjerteligt, at hun gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
