Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
glinsende Fløiel og Silke, om lysekroner og Ridder-
sale, om ulykkelige Elskende, der stødte sig Dolken
i Hjertet, saa Blodet i Strømme flød udover, om Sang
og Spil, om Rænker og Intriguer, om Blomster-
buketter og Applaus — hun fortalte, indtil hun
aldeles havde forvirret Hovedet paa Susanne, der
sad i stum Fortabthed med Øine, stive af Lytten,
og med den smilende Mund halvt aaben.
En Dag, da Oline havde været særdeles heldig 1
sin maleriske Fremstilling af en ung Pige, der havde
et meget kjedeligt Hjem og flygtede derfra, forklædt
som Gut, med sin Elskede, græd Susanne, uden at
hun paa Olines indtrængende Spørgsmaal kunde sige
hvorfor. Og saa maatte hun høitidelig love Oline
aldrig mere at græde og derved faa røde Øine og
Forhør af Far og Mor. Ellers vilde hun aldrig for-
tælle hende noget, det kunde hun stole paa! —
— Et Par Dage efter den ovenomtalte Lungegaards-
tur, en Onsdag Morgen, besøgte Oline dem og traf,
hvad der just ikke lod til at mishage hende, Susanne
alene hjemme. Moderen var paa Torvet og gjorde
det sedvanlige Indkjøb af Fisk, Faderen ved sit
Arbeide. Man kunde fra Salen af høre hans kraftige,
befalende Bas nede i Verkstedet.
«Nei, hvor deiligt, Moster Oline, at I kom
idag,» raabte Susanne glad. «Jeg sad netop saa
alene og kjedede mig, og naar jeg sidder saa alene
og tænker paa saameget, faar jeg ganske ondt for
Brystet. Jeg lever vist ikke længe, Moster.»
«Tøv med dig. — Jeg er forresten ikke din Moster,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
