Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
paa et Uhyre af et Mandfolk, og saa forlibe sig i
de smaa Moustacher.»
Susanne rødmede let og gjorde en yndig Bevæ-
gelse af Forlegenhed.
«Ser du,» fortsatte Oline leende, «da ingen havde
villet frie til den gamle kalkunske Høne, var hun bleven
sint paa hele Slænget; derfor skuldenuogsaa Margrethe
holdes langt væk fra de falske Mandfolk. Du forstaar?»
«Forelskte hun sig da i nogen?» spurgte Su-
sanne sagte.
«Ja, nu kommer vi snart til det! Ser du, Mar-
grethe havde en Ven, som hed Ole; han var rigtig en
gammel Perle; thi han lærte hende at eksercere og
saadant noget. Han kunde nu heller ikke andet, det
stakkers gamle Kryb! Men saa fik Grethe den Tanke
at forklæde sig som Gut og reise ud i den vide Verden,
langt fra den gamle Jomfru og Spinderokken, og der
finde Prinsen, akkurat som i Eventyret, ser du —
men nu maa du ikke flæbe som sidst, Susanne!»
«Nei, nei; det er saa deiligt: gaa bare videre!»
Susanne lyttede aandeløs.
«Altsaa hun vilde bort fra det leie Hjemmet sit;
men som det oftest gaar i den forkerte Verden, — det,
vi helst ønsker, slaar aldrig ind. Men da maa man
ta” det med Taal, det er Sagen, og være lige glad.»
Hun tilføiede nynnende: Naar Verden dreier sig om-
kring, saa dreier jeg mig med, Tralala. Nu skal du bare
høre, hvor det gik mig «paa Auktionen». Jeg
havde budt paa et rudet Sirtses Kjoletøi, jeg var saa
glad i Mønstret; jeg fulgte derfor med ligetil 131/3 Skil.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
