Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
falmede Smil; men Faderen reiste sig, strøg hende
over Haaret med sin store, arbeidsbarkede Næve, idet
han sagde: «Er du ikke rask idag, Sussen min?»
Da bankede Susannes Hjerte høist forunderligt;
det: var saa sjeldent, at den strenge Fader kjærtegnede
hende. Pludselig slog Samvittigheden hende: hun
dulgte for første Gang noget for sine Forældre; hun
var ifærd med at gjøre noget, som de ansaa for ondt
og urigtigt. Havde Mester i dette Øieblik bøiet sig
ned og kysset sin lille, kjærlige, angerfulde Datter,
havde hun maaske kastet sig om hans Hals og be-
troet sig til ham; men efter at Mester havde kastet
et Blik ud af Vinduet, för han sint op og gik
brummende ud: «Nei, den Knæpgt Johan, som aldrig
kan lære at bære en Ting ordentligt! Jo, jeg skal
lære ham.» Han slog klaskende den ene Haand i
den anden — og Snémne taug.
«Jeg tror, jeg tar mig en liden Trip over til
Petrine i Aften,» sagde Susanne, da hun var ene
med sin Moder, sn har bedet mig saa ofte om at
besøge dem.»
«Ja, bare din Far synes om, at du er saa længe
borte,» svarede Moderen; «men smør først Eftermid-
dagsmaden til Drengene; thi jeg selv maa paa en
Auktion i Eftermiddag.» Det var nemlig Madam *
Hansens eneste Liebhaberi at «gaa paa Auktioner».
Leiligheden kunde ikke være gunstigere for
Susanne. Moderen ude, Faderen i Verkstedet,
altsaa kunde hun ganske raade sig selv.
Endelig var hun alene. Efter en sidste For-
p
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
