Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
synkende Stilling, hendes søde, angstfulde Mine ud-
trykte den mest veltalende Bøn.
Bødkermesteren formildedes en Smule; han
bøiede Hovedet, og der var et Glimt i hans mørke
Blik, som klagede; «At du kunde gjøre mig denne
Sorg, Sussen min!» men allerede i næste Sekund fik
de gamle, bitre Følelser Overhaand.
«Fy, skamme dig maatte du, skamme dig som
en Hund! At stjæle sig forklædt bort i Mørkningen
fra sine Forældres Hus ligesom en Tyv uden at
sige et Ord! Det er en Skjændsel! Aa, du har
gjort mig saa lynende arg, at jeg kunde
Han løftede, ude af sig selv, den høire Haand
for at give hende et Slag under Kinden, — da, i
samme Stund, blev hans hævede sterke Haand slaaet
tilbage af en anden, ligesan sterk. Jan Dankert
stod med luende Øine imellem dem som stegen op
af Afgrunden. Han kom ogsaa op gjennem en Luge
fra Theaterkjælderen.
«Nei, Mester, nu gaar I for vidt! Er det en
Maade at behandle sit Barn paa? Ser I ikke, hun
ryster som et Løv? I samler jo Skam paa hende og
gjør hende imorgen til Sladder for hele Byen. Og hvad
har hun saa egentlig forbrudt? Besøgt Theatret her
sammen med Oline, Eders Kones bedste Veninde.
Er der noget galt deri, saa er vi alle, som her staar,
ligesaa store Syndere som hun!» ;
Dette var ikke den gamle Jan Dankert, hverken
i Tale eller Væsen. En merkværdig Forandring, var
foregaaet med ham. Al Keitethed var borte. Ordene
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
