Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
han besøgte hende. «Her er det Sjælen ligesaa meget
som Legemet, der lider», mente han.
Faderen vovede sig ikke ind i Datterens Kammer
siden hin Aften. Han følte sig som uværdig dertil.
Hans spagfærdige Kone havde nu ligesom ved en
stille Overenskomst overtaget Regjeringens Tøiler.
Han vovede sig kun til Sygeværelsets Tærskel,
listende sig frem paa Hosesokkerne. Spørgende stak
han Hovedet ind gjennem Døren med en høitidelig,
halv bedrøvet, halv krænket Mine. Konen svarede
ligesaa taust. Hun trak paa Skuldrene eller nikkede
opmuntrende til ham efter Omstændighederne. Men
disse Visiter gjentog han mange Gange om Dagen.
Drengene havde sjelden havt sligt frit Spillerum for
sine Spillopper som nu. Mester var saa ofte borte
fra Verkstedet, og naar han var tilstede, stod han
som i en Døs og lagde ikke Merke til noget. Isak
Svend hørte ham ofte sukke ved sig selv, medens
han passede Tøndebaandene: «Aa, Sussen min, stak-
kers Sussen min! Hvor skal det gaa dig?»
Jan Dankert var maaske den af Parterne, som
led mest. Hans Træk blev paafaldende magre,
Hovedet sank mere ned mellem Skuldrene, Øiet fik
et eget stirrende, indadvendt Blik, og naar han gik
ud, stak han Hænderne dybere ned i Bukselommen
end nogensinde før.
I den første Tid af Susannes Sygdom, kom han
næsten daglig til Bødkeren for at spørge om, idet han
dreiede Kasketten mellem Fingrene, «hvorledes Jom-
fruen stod sig?» Sedvanligvis skede Forespørgslen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
