Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AT
«Venterdu Nogen? Er det Nogen, du gjerne vil se?»
hviskede Moderen ømt; men den Syge laa ganske stille.
«Er det Oline?» spurgte hun paany.
Den Syge svarede nei med Øinene, som hun
hævede svagt.
«Er det Jan Dankert?»
Nei, hun lod Øiet igjen mat falde til. I det
samme hørtes Mesters tunge Skridt paa Trappen.
En næsten umerkelig Trækning ved den Syges
Øienbryn røbede hendes tidligere Uro. Hun dreiede
Hovedet paa Puden, og Øiet fik atter det søgende
Udtryk.
Moderen saa op som En,- for hvem der midt i
Mørket gaar op et klart Lys. «Aa, jeg Daare,»
hviskede hun, «som ikke tænkte paa det før! Det
stakkers Barn!»
Faderen stod nu i Døren, hvorigjennem han keg
paa sin vante Vis, uden at driste sig til at træde ind.
«Hvor er det med Barnet, Mor?» spurgte han
med skjælvende Ivrighed, med et grovt, uforsaaeligt
Mæle, medens de buskede Øienbryn trak sig sammen
i én grublende Rynke. «Er det med det samme?»
Han kunde selv ikke se Susanne, der skjultes
af det hvide, folderige Sengeomhæng. Moderen
vendte sig helt om mod ham, betragtede ham prø-
vende et Sekund eller to; saa drog hun et dybt
Hjertesuk. Hun opdagede, at Hansen saa ud som
en ulykkelig, livskjed Mand.
«Kom ind,» befalede hun hviskende, «men stille,
ganske stille!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
