Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
ikke møde — hvor de faldt paa hende som en
eneste stor, øm Bebreidelse.
«Aa nei, Jomfru Susanne, just ikke det; men—»
Han holdt pludselig inde, dreiede sig hid og did paa
sin forlegne Vis, ganske bragt ud af Koncepterne
ved hendes idag usædvanlig lysende Skjønhed. Glæden
havde lagt sit dugfriske, tryllende Skjær over den
unge, smukke Pige, og den nye, sorte Fløielshat med
Rosenknopperne bar hun paa en egen kjæk Maade
som en Krone over den guldgule Masse af kort,
kruset Haar. Saa deilig havde han aldrig før seet
hende; det skulde da være hin Gang, hun sad ved
Vinduet i den korte, blaa Kjole.
«Du arbeider vist formeget, Jan Dankert», fort-
satte hun bekymret, «du skulde unde dig Fristunder,
og saa besøge os imellem. Du ved, hvor Far synes
om dig!»
«Nei, tal ikke saa venlig til mig, Jomfru Su-
sanne», stønnede han, «det gjør ondt her!» Han knu-
gede Haanden mod sit stærke Bryst. «Jeg fortjener
ikke denne Godhed og Venlighed», raabte han
smertelig, næsten vildt. «Aa, De skulde blot vite,
Jomfru Susanne, hvor slet jeg har været mod Dem!»
«Du, Jan Dankert?» Hun dreiede smilende Hodet
til Side, som vilde hun sige: «Jeg forstaar Spøg».
«Ja netop jeg, Jomfru Susanne, ingen Anden! Det
er mig, som har hidset Deres Far op imod Dem, saa
at han lukkede Øiet til for Deres Lyst til Theatret.
Det er mig, som er Skyld i, hvad De har lidt og
dølet i de sidste Uger. Ja, jeg er et Skarn, et Afskum,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
