Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Næste Morgen herskede en usædvanlig Forvirring
i Bødkerens rolige Hus. Susanne var om Natten bleven
syg. Hun var ligesom klemmeti den venstre Bryst-Side,
Hjertets Slag pressede sig tungt frem, og Aandedrættet
gik haardt og stridt; men hun var en tapper liden Pige,
der dog ikke gav tabt, men trofast søgte at holde Hu-
møret oppe for sig selv og Forældrene. Trods alle
Forbud talte hun meget og søgte at betale den ringeste
Venlighed med et af sine eiegode, nu saa svage Smil.
Doktoren kom. Han søgte at undgaa Forældrenes
Øie, dette stumme, angstfulde Spørgsmaal; men det
lykkedes ham ikke. Med Sjæleangstens Skarpblik
mærkede de straks af hans sammentrukne Bryn og en
egen Dirren ved Munden hos den menneskekjærlige
Mand, at deres Susanne snart vilde være tabt for dem..
De stod som knuste under det usynlige Slag. Faderen
gik taus ud, vridende sine Hænder, Moderen satte sig
sukkende resigneret ved Susannes Leie; men hun turde
ikke bøie sig frem over hende og vise sit stakkers
forgræmmede Ansigt; thi det røbede alt.
Ved Middagstid blev Susanne bedre, Aande-
drættet gik ubesværet som før; det var Stilheden
før Dødskampen.
Oline, der intet anede, kom nu for at hilse paa
sin Yndling og takke for Gaarsdagen. Moderen
reiste sig lydløst, og meddelte hende hviskende det
forefaldne. «Herre Jesus», raabte hun og tumlede
tilbage, «det er ikke muligt!»
Men Susanne, der havde hørt den Gamles kjære
Røst, raabte paa hende. Stemmen havde den sædvan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
