Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
eftersom Kognaken minkede og Glassenefyldtes, .antog:
den et mere høitideligt, dunkelt Præg. Bernhard lagde
kjærligt Haanden paa sin Vens brede Skulder og lod
ham i forblommede Udtryk forstaa, at han i sin Ung-
dom ikke var blevet saa lidet opmuntret af Jomfru
Vinkel, der dengang var den skjønneste Dame i Byen.
«Puh», pustede Onkel Hans. «Hun den Skjønneste!
Nei, Anne Dorthea, Anne Dorthea!» raabte han i
vemodig Ekstase, idet han beundrende foldede Hæn-
derne over den smukt afrundede Mave.
«Ja, fortæl om hende, hvorledes var det egentlig
med Jer», spurgte Bernhard nysgjerrig, glemmende
derved at stødes over Vennens mindre varme Beundring
for hans Hjerterdame, Divert Vinkel, om hvis Skjøn-
heds Vidunderlighed (man sagde om hende, at hun
havde været fregnet og hvidhaaret) han ellers ikke
taalte nogen Skygge af Tvil. «Du har lovet mig saa
ofte at fortælle den Historie», fortsatte han, «kom nu
med den.» — «Lad gaa da», svarede Onkel Hans
sukkende, «du, gamle Kammerat, sladrer ikke af
Skole.» Han för med Haanden over Øinene, rystede
paa Hovedet, lavede sig med dybsindig Mine et
nyt Glas, og saa under dette op mod Taget, som
om han vilde samle sine Erindringer. Bernhard
indtog en opmærksom Tilhørers Stilling.
«Du, som selv har seet Anne Dorthea», begyndte
Onkel Hans paa sit brede bergenske, som vi dog ikke
gjengiver, «behøver ingen Forklaring om, hvorledes
hun saa ud. Rød som Blod og hvid som Melk, med
et Par Øine og et Smil, som, naar jeg tænker paa det,
==, I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
