Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Kvindelige, der ligesom Duften ikke lader sig fange
og give Navn.
«Ulla», svarede hun paa hans Spørgsmaal, nølende
usikkert, som om hun ikke var vis paa sit eget
Navn, og slog idetsamme blussende Øiet ned. Der-
paa gik hun et Par Skridt frem og indtog en Stil-
ling, som ventede hun en Befaling.
Nu saa vi først, hvor sjelden smuk hun var. Fra
Glasskiven i Taget, hvorunder hun stod, faldt Lyset
lige paa hendes Isse, hvorfra det i en gylden Flod
gjød sig nedover hendes spædformede, men saa uendelig
fine og bøielige Skikkelse. Hendes Farve var mørk,
næsten brun, Panden var noget lav, men bred og høiere
bøiet ved Tindingerne, hvorfra det bølgende,sortkrusede
Haar skjød sig op i Bukler og bittesmaa Krøller, af
hvilke nogle forvildede sig næsten ned i de smale,
kulsorte Øienbryn. Over den noget store Mund havde
hun en let blaalig Schattering, som man undertiden ser
det hos Spanierinderne, og Overlæben var saa kort, at
de hvide Fortænder vistes. Hendes mørke, sydlandske
Øine var dog det Deiligste! Men hvorledes skal jeg
beskrive dem, denne sælsomme Dobbeltglans, som jeg
efterhaanden opdagede. Oftest saa de paa dig saa rent
og aabent, at du syntes, du uvilkaarlig maatte bøie Knæ
for hende ligesom for en Dronning; til andre Tider ind-
hylledes de i et Slør af Sky og Tungsind, der gjorde
En ganske bedrøvet. Hendes milde, regelmæssige
- Træk var noget magre, som om hun var opstaaet fra
en længere Sygdom; men just derved fik de et forhøiet
å ae af rørende Blidhed. Undertiden skjæmmedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
