Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
«Tys», sagde den gamle flegmatiske Bogholder,
«lad os bare være flittige, husk paa, det er Postdag !»
Men idag brød man sig hverken om Posten eller
den gamle Bogholders Knur. «Vi har vel Lov til at
prate, mens vi spiser», svarede En og førte et stort
Stykke Smørrebrød til Munden. Enhver passiarede
hviskende med sin Sidemand, og Navnet «Ulla» hørtes
uafbrudt tilligemed allehaande undrende Spørgsmaal
om, hvor hun vel kunde være fra; hun var ikke
her fra Byen, det var det Visse; thi hendes «r»
udtaltes bredere, end vi var vant til.
«Og hvor pudsig hun gik klædt», sagde Lund,
som nu først blev drillet med sin Keitethed, «hun bar
jo ingen Kappe paa Hovedet, bare dette krusede, krøl-
lede Mulathaar. Og om Halsen paa den gammeldagse
Kjole havde hun en hvid Krave med en mørkerød Naali..
Jeg troede saamænd, da hun kom ind, at det var en
ung Frøken, en Veninde af Husbestyrerinden. Ellers
skulde Pokker bukket sig saa dybt; men hun gjorde
mig ganske perpleks med de Satans Øine», tilføiede
han undskyldende. :
Vi ventede, som Enhver kan vide, med Utaal-
modighed paa den næste Dag for atter at se hende. Hun
kom punktlig, i samme Øieblik KI. slog 5, satte med
et blidt «Værs’god» Brikken fra sig, og gik, uden at
Nogen af os havde Mod til at sige hende et Ord. Men
næste Gang, hun kom, indledede vi en liden fortrolig
Passiar, det vil sige, Johan Møller, den smukkeste,
eleganteste og letsindigste blandt os, der mellem Ka-
meraterne gilk under Navn af «Don Juan», sagde hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
