Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
hende fornemme Forældre, for hvem det var gaaet
tilbage, f. E. ved en Fallit.
Hvergang hun betraadte Kontoret, især naar hun
stundom kom uventet i Fruens Erende, blev vi ganske
distrait og glemte vort Arbeide. Mere end et mislykket
Regningsopgjør, mere end en Raderen i Bøgermne bar det
synlige Vidnesbyrd om hendes sansefortumlende Nær:
værelse. Bare vi hørte Lyden af de lette, velkjendte
Trin ude i Gangen, lagde vi lyttende Pennen bort, og
Kavallererne blandt os rettede paa sine Slips, børstede
sine ZErmer og strammede sig opiallehaande indtagende
Positurer. Hun udmærkede ingen især; det skulde da
være Møller, der igjen udmærkede hende ved straks at
være den Første til at «ekspedere» hende, naar hun
kom i Fruens Smaa-Frender, samt yde hende alleslags
smaa Opmærksomheder. Han havde en egen vindende,
routineret Maade at behandle hende paa, der var mindre
ærbødig, men mere indsmigrende fortrolig end vor.
Han var ogsaa den Eneste iblandt os, som sagde «du»
til hende, uden at det lod til at vække hendes Mishag.
Vor Principal, som snart, sandsynligvis af egen
Erfaring, mærkede for et Hurlumhei, den unge Pige
vakte i vor Tankegang, sagde engang fortrædelig: «Nei,
dette gaar ikke; hun maa holde op at komme her; det
nytter ikke at lade Skjørter komme paa Kontoret.»
Vi blev alle ganske;alvorlig bange. Dog iværksatte
han ikke sin Tanke. Det blev med den tomme
Trudsel. Vi solede os fremdeles hver Dag i Synet
af hendes straalende Yndigheder.
En Svaghed opdagede vi snart hos hende. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
