Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
hun bedende og fløi ind i sit Kammer, hvis Dør
hun stængte efter sig.
Fortumlet stod jeg ude paa Gaden. Møller strøg
hastig forbi uden at bemærke mig i Dunkelbeden. En
Stund saa han speidende op mod Huset; saa aabnede .
han resolut Døren, fløitende en lystig Melodi.
Maaske hun selv havde sat ham dette Stævne?
Da jeg Dagen efter betraadte Kontoret, husker
jeg, at mine Kamerater spurgte, om jeg var syg;
thi mit Udseende var saa mat og medtaget efter en
strid, gjennemkjæmpet Nat. «Aa, han feiler ingen
Verdens Ting,» ytrede Møller med lystig Overlegen-
hed, «han sidder blot formeget inde og sturer iste-
detfor at ta” sig en liden Falderalla.» Og af denne
tarvelige Spøg lo da allesaminen.
Hvor ofte greb jeg mig ikke nu i forskende
at betragte hans vakre Træk! Hvad boede der
egentlig bag dette glatte Ydre? Havde jeg taget
feil af ham eller ikke?
Omsider blev Tvilen for stærk. Jeg maatte endnu
engang prøve ham, tale alvorligt med ham. Men paa
Kontoret kunde det ikke ske. Der var hverken Tid
eller Ro dertil. Altsaa besøgte jeg ham, hvad jeg
sjeldent gjorde, en Aften paa hans Værelse.
Han var ikke hjemme; men da jeg vidste, hvor
Nøglen hang, aabnede jeg Døren og satte mig ned for
at vente paa ham. Hans Værelse var smukt, men uor-
dentligt. Aabne Cigarkasser ved Siden af smudsige
Slips og Manchetter; i Vindueskarmen laa en Dynge
ap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
