Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——
155
Omsider betroede hun mig sin Skuffelse. Det var
en Kvældstund, vi mødtes udenfor Byen, hvor hun hos
Gartneren havde kjøbt adskillige Havesager til Huset.
Langsomtspaserede vinedigjennem den ensomme, halv-
dunkle Allé, der førte tilbage til Byen. I Begyndelsen var
hun taus; da dreiede jeg med Flid Talen hen paa Møller.
«Jeg ser ham saa lidet nu», ytrede hun med et
let Suk. «Han er optaget i Selskabslivet og har
saameget at bestille paa Kontoret, siger han: Dette
ved jeg og; men det er ikke Grunden. Brod han
sig virkelig om mig, fandt han altid Stunder til at
tale med mig. Aa, naar jeg husker, hvordan det var
før — da kom han altid, sent og tidlig . . .»
«Nu maa De ikke være ubillig, Ulla! Naar vi har
travlt paa Kontoret, er det ikke saa greit at slippe bort.
Godt, at De ikke har andet at bebreide ham!»
Hun smilte modløst.- «Tror De ikke, at jeg selv
længe nok har taget håm i Forsvar mod ham selv, før-
end jeg begyndte at slippe Troen paa ham. Jeg anstil-
lede Sammenligninger mellem ham og ...» Hendes
Blik, der havde hvilet paa mig, trak hun hurtig til-
bage. — «Ja, jeg ser grant Sandheden», vedblev hun
med sælsom Iver. «Jeg er for simpel for ham, der er
saa fornem og vant til de fine Damers Smil; jeg er
ham for simpel, før ringe, for fattig! Jeg maatte være
blind, om jeg ikke mærkede det. Under allehaande Paa-
skud har han fremdeles afholdt mig fra at besøge hans
Mo: og Søstre. Og naar vi spaserer sammen — det
er det mest Ydmygende — fjerner han sig nogle Skridt
fra min Side, hvergang han møder sine fornemme Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
