Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fe —— —— —-
169
«Mit Hjem! Jeg har intet Hjem. Men hvorfor
vil De vide dette? Nu ligner De Møller. Han giver
mig aldrig Fred.»
Hun talte blidt bebreidende. Jeg tænkte paa,
hvad denne unge Piges Fortid vel kunde dølge,
siden hun røbede saadan Angst ved Mindet om den.
Selv havde hun ikke feilet; det læste man paa
hendes rene Pande; men hun kunde være indviklet
mod sin Vilje i skjæmmende Livsforhold. Hendes
Far bar maaske et vanæret Navn?
«Hvad tænkte De nu paa?» spurgte hun pludselig
og skarpt. «Sig mig oprigtig, hvad tænkte De paa?»
«At De ikke er født til Tjenerstanden. Deres
Dannelse, Deres Sprog, Deres Væsen, alt modsiger
dette.» :
«Maaske ikke», sagde hun dæmpet, og med den
lille Haand pillede hun nervøst i Græsset, «maaske
ikke; men jeg er glad i min nuværende Stilling, De
kan tro mig. Arbeide har jeg aldrig været bange
for. Naar man blot paa ærlig Maade fortjener sit
Brød, det er vel Hovedsagen.»
«Deres Forældre er døde, Ulla, ikke sandt?
Det er dem, De tænker paa, naar De med ét bliver
forstemt uden tilsyneladende Grund?»
«Der er De igjen med Deres Spørgsmaal, Gram!
Men velan! jeg har Tillid til Dem, større Tillid end
til nogen Anden. De heder jo Emil; i Skoletiden
havde jeg en liden Ven, som hedte ligedan. Det
er et vakkert, blødt Navn, Emil, Altsaa, hvad jeg
kan betro Dem, skal De faa vide.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
