Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
fjerne mig, men til min store Forundring passerede
de forbi hinanden ganske som Fremmede. Han undgik
at hilse paa hende. Hun var bleg, og hendes Blik
dybt, ligesom sorgfuldt sænket mod Jorden.
«Hvad er dette, Møller?» raabte jeg og stansede
hjertebeklemt, anende, at noget Galt var paafærde,
»har I brudt med hinanden?»
«Ja, hun med mig,» lo han, og saa saa troskyl-
dig glad ud, som om han fortalte en munter Anek-
dot, «hun er bleven kjed af mig og har nok forlovet
sig med en Anden.»
«Det er ikke sandt,» raabte jeg harmfuldt, og jeg
følte, hvor Rødmen brændte mine Kinder, «hvadi Al-
verden skulde bevæget hende dertil?»
«Sæt, at hun nu var gladere i dig endi mig. Du
har et Par Pokkers brede Skuldre, og det synes Fruen-
timmerne godt om.» Han lo mig lige op i Ansigtet,
idet han legende bearbeidede sine rudede Benklæder
med sin elegante Spaserstok.
En dristig, jublende Tanke skjød som et Lyn frem
i mit Indre ... hvor venlig havde hun ikke været
paa Landturen ... hvor bevæget var hun ikke, da vi
mødtes første Gang efter min Sygdom . . . men jeg
forjog; saa hurtig, som det var kommet, dette fristende
Haab. dJeg vidste jo bedre, vidste hvor høit hun el-
skede Møller .
«Vær nu engang en Mand,» bad jeg, «og tal al-
vorlig. Hvorfor brød hun?»
Han fløitede og trak paa Skulderen.
«Ja, ikke ved jeg det. Fruentimmerne er det saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
