Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Haand er jo kold og stiv som Is, Deres Klædning bedæk-
ket med Sne . .. De kan neppe gaa for Træthed ...»
Hun hyllede sig tættere ind i sit Shawl, som
om hun frøs.
«Tag min Arm, Ulla . . . Hvad kan De frygte
for af mig, stakkers Barn? De skal blot følge mig hjem
for at varme Dem en Smule .. . . og saa skal De faa
gaa igjen, straks om De vil... Ellers blir De syg ...»
: Hendes Hoved var sunket ned paa hendes
Skulder. Hun lod sig viljeløs lede. Hendes Ben
truede flere Gange med at svigte hende.
Huset, hvor jeg boede, laa mørkt og stille. Alle
var gaaet til Ro. Mit Værelse laa i første Ktage.
Sagte aabnede jeg Gadedøren, trak hende efter mig
gjennem den smale Gang, og kom ind i Værelset, hvor
en lystig Ild knitrede i Kaminen. Min Vevrtinde,
gamle Jomfru Molberg, var altid meget omhyggelig
for sine Logerende. Paa det dækkede Bord stod
ogsaa min gode Aftensmad og ventede. Jeg havde
glemt at fortælle hende, at jeg blev ude om .Aftenen.
Min bedste Lænestol trak jeg hen til Ovnen og *
satte hende deri. Hun gav ikke en Lyd fra sig. Der
var kun et Par Vedstykker i Kassen; jeg sprang paa
Taaspidserne ned i Kjøkkenet efter mere, for at kunne
være istand til at vedligeholde Ilden. Da jeg kom
tilbage, havde hun skiftet Stilling. Hun havde bøiet
sig forover og holdt begge sine forfrosne Hænder
udstrakte mod den flammende Kaminild.
«De lod mig alene i Værelset,» sagde hun utydelig,
Stemmen var hæs af Kulde, «De er da ikke bange for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
