Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
med falske Tilsætninger, og den, som vilde lide der-
under, blev De. Deres rene Karakter vilde faa et
Knæk ... Nei, lad mig lide alene; jeg vil ikke
drage nogen Anden med i min mørke Skjæbné.»
Jeg bad og besvor hende; jeg tror, jeg faldt
paa Knæ for hende og fastholdt hendes vaade,
pjaltede Kjole. Hun blev ubevægelig. Blidt skjød
hun mig tilside og gik mod Døren, som hun aabnede.
Lampen drog nu blussende ustadig ’sine sidste Suk.
Paa Tærskelen nølede hun; hun kjæmpede med
sig selv. Pludselig vendte hun sig om, gik lang- |
somt imod mig og greb begge mine Hænder:
«De er den ædleste . . . den bedste Mand . ..
jeg har kjendt . .. Gud velsigne Dem . . .»
Hun hviskede Ordene med bøiet Pande. Døren
faldt sagte igjen. Hun var borte.
: Alene stod jeg tilbage ved Vinduet og stirrede
ud i Vinternatten, længe efter at hendes mørke,
flagrende Skikkelse var forsvunden. Hvad mon hun
nu tænkte at gjøre? Burde jeg ikke fulgt efter og
indhentet hende? I den Sindsstemning, hvori hun
var, ringeagter man ganske Livet. Og Sjøen rul-
lede brusende tætved. Jeg indbildte mig næsten at
høre dens Dønninger. Et Spring fra Kaien, en
bristende Boble . . . og det var forbi . ..
Paaklædt lagde jeg mig paa Sengen, uden Tanke
om Søvn. Hver Gang, Vinden rasede forbi, og
Huset stønnede i sine Sammenføininger, skjælvede
jeg ved Tanken paa hende, den stakkers Forladte,
der kun havde Himlen til Tag og skulde kjæmpe
PD
OD
VEE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
