Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Veien laa ensom, arbeidstung og smerteknudret;
intet opmuntrende Ord hilste den Dødstrætte. Ene
skulde hun udfægte den jernhaarde Kamp for at
seire eller at — falde paany.
En Aften saa hun rigtig modløs ud. Hendes
Gang var ustø. Hun bar en Krukke Melk i Haan-
den, som jeg hvert Minut frygtede for, hun skulde
slippe og lade falde til Jorden.
Dagen efter savnede jeg hende, ogsaa den følgende.
I denne Ventetid overveiede jeg, om ikke hendes Prøve
nu burde være slut, om jeg ikke skulde besøge hende
-— og tilbyde hende min Haand. Rigtignok elskede
hun mig ikke, men hun nærede megen Godhed for mig,
mere end for nogen Anden, det vidste jeg, og Jeg vilde
heller ikke forlange mere. Jeg ønskede blot at befri
hende for den daglige forkuende Nød,jeg vilde blot
give min lille forfrosne, mishandlede Fugl et varmt
Rede, hvor den kunde pleie de pjuskede Fjær og atter
lære at synge mod Sol og Sommer. Jeg vilde, at den
skulde have en aaben Haand at ty til og pikke Føden
af, et trofast Bryst, hvorved den kunde hvile, naar den
var træt. Og i Fantasien fik jeg travlt med at bygge
vort Hjem; jeg regnede ud, hvorvidt min Gage kunde
forslaa, og jeg indrettede det derefter, tarvelig, men
hyggelig og lunt. De smaa, nette Stuer forsynede jeg
med Birketræsmøbler — andet havde vi ikke Raad
til — og jeg tapetserede alle Væggene med Rødt, hendes
Yndlingsfarve. Hun, som var vant til Armod, vilde
synes saa godt om den heldige Overgang, hun vilde
beundre alt, hver liden, paa hendes Smag beregnet
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
