- Project Runeberg -  Af Bylivet /
213

(1890) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



21:

p

Li

Det klang mig saa fjernt, saa fremmed; det var
som et Tungemaal, jeg ikke forstod. Meget havde
jeg tænkt mig i ensomme Stunder, men aldrig denne
skrækkelige Mulighed.

Det var, som den ydre Verden fløi fra mig; jeg
sad ene tilbage i Tomheden, stirrende ned i min Tan-
kes mørke, umaalelige Brønd. Dernede saa jeg mange
Billeder, lyse og dunkle; jeg saa en høstlig Scene,
hvor en ung, sortøiet Pige med Purpurbær i Haaret
smilte livsglad imod mig og trykkede’mig et Perlekors
i Haanden, jeg stod i Fængselscellen og betragtede en
bleg, bøiet Skabning ved Spinderokken, jeg stirrede
dybere ned, og opdagede en ulykkelig, hungrende
Kvinde, der för hjemløs i Vinternatten og troede
sig forladt af Gud og Mennesker; og jeg saa endnu
mere, et uhyggeligt, syndefuldt Livsblad, som jeg ikke
vilde se. Billederne gled ud i hverandre, vekslende
som i et Kaleidoskop. Et blev altid tilbage som det
attervendende Omkvæd i en gammel Melodi: det
var et hvidt, fortrukket Ansigt, der lyste mig imøde
fra Brøndens Dyb, to hvide Arme, der kavede for
at holde sig oppe, men Bølgerne slog sammen over
dem med en tungsindig, brusende Klang.

Ulla døende .

Saaledes skulde det altsaa slutte, dette vilde, lidel-
sesrige Liv, født i Synd og Skam, fremvokset i Armod
og uforskyldt Elendighed, slutte uden at et forsonende
Lysstreif mildnede den haarde Skjæbnedyst. Aa, jeg
maatte se hende endnu en Gang, endnu en Gang, den
sidste, maatte jeg skue ind i dette blege, forgræmmede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:20:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjbylivet/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free