Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—FHJP22 2 ED SEE NETT DEE —-
217
sige Klædeskaabe var at gjenkjende. Om Sengen var et
Forhæng af storblomstret, falmet Sirts. Foran den stod
en høi Træskammel, hvorpaaen Vandkaraffel og et Glas.
Konen selv fandt sit Værelse nydeligt; det
kunde jeg mærke af hendes over hver enkelt Gjen-
stand tilfreds henglidende Blik. Jeg kunde neppe
aande. «Sover hun?» hviskede jeg.
«Nei!» — Konen slog varsomt Forhænget tilside
.og bøiede sig ned over Sengen. «Her er en Ven,
som vil tale med Dem, Jomfru, en god Ven.»
«Kald mig ikke Jomfru,» lød det mat fra Sen-
gens Indre, «det har jeg før bedet Dem om . ... kald
mig Inez, kald mig for Deres Barn, hvad De vil... .»
Konen vendte sig mod mig, der endnu stod ved
Døren: «Kom blot nærmere, men sagte.» Paa Taa-
spidserne gik jeg hen. Gudskelov, her syntes endnu
at være Haab efter menneskelig Beregning. Døden
havde endnu ikke stemplet denne aandsklare Pande,
Aandedraget gik let og regelmæssigt. Hvidklædt laa
hun der, stiv og rolig, med de magre Barnehænder
fast sammenfoldede. MHendes korte sorte Haar, der
ikke sammenholdtes af nogen Kappe, laa spredt ud
over Puden som en dunkel Krans om det graalig
indfaldne, endnu i Sygdommen saa vidunderlig
skjønne Ansigt. Det var, som om hun vented paa
Nogen, som om hun lyttede til kommende Fodtrin.
«Der staar han,» hviskede Konen, «ser De
ham ikke?»
Hun løftede sløvt de trætte Øienlaag, men i
samme Stund vore Øine mødtes, kom der et forun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
