Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
mig mildere og skaansommere end Andre,» vedblev
hun, «naar jeg har bekjendt alt for Dem. De vil
maaske ynke og beklage mig, men gjør ikke det,
gjør ikke det!»
Jeg indtog min gamle Plads ved Sengen.
Konen fjernede sig sagte. Vi var ene.
«Sig intet,» bad jeg, «jeg ved, hvad De har
gjennemgaaet, hvor heltemodig De har staaet imod
til det Sidste. . . . Jeg kjender alt.»
«Ak, hvad kjender De?» sagde hun vemodig.
«De har kun fulgt med de ydre Tildragelser. Mine
Kampe, min Angest og Fortvilelse kjender kun Gud
og jeg selv ... men nu skal ogsaa De kjende dem, I De-
res Øine vil jeg gjerne staa saa pletfri som muligt.»
Hun vædede sine tørre Læber med en Draabe
Vand af Karaflen, der stod nær hende.
«Ja, jeg har lidt mere, dybere, end Nogen aner...
hvad tror De, jeg følte, da jeg opdagede, at jeg var
født i S’sam og Dølgsmaal, at min dyrebare Moder ikke
var en af Samfundet respekteret Kvinde, og at min
Fader havde Ingen seet? Aa, saadanne Ting burde et
Barn — jeg var fjorten Aar dengang — aldrig vide!
Det brænder sig ind i det rene, uberørte Sind som et
glødende Jern og jager Tanken op af denstrygge Barne-
leie. Paa Skolen erfarede jeg det nemlig af Kamerater-
nes ondskabsfulde Bemærkninger. Som det sorte Faar
gik jeg i Flokken. Man undgik at leke med mig, «Løs-
ungen», der ovenikjøbet opdroges af en «berygtet og
liderlig Spaakvinde». Allerede før Mor døde, havde
jeg en uklar Anelse om Arten af den Ulykke, som truede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
