Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
hun hørte mig ikke. En Tjener för travlt forbi; jeg
bad om at faa Fruen deroppe i Tale; han saa paa
mine bare Ben, gav mig et næsvist Svar... og i
næste Stund løb jeg bort. Hvad vilde det ogsaa nyttet
at tale med Bedstemor...? Nu vilde hun ikke mere
- omfavne mig; nu var jeg ikke længer det smukke,
skyldløse, sørgeklædte Barn, men en overbevist, straf-
fet og brændemærket Forbryderske . ..
Isomt vandrede jeg bort, hurtigere og hurtigere,
videre og videre, uden Maal eller Med. I den bitre,
sorgfulde Stemning, hvori jeg da var, er det umuligt
at blive stille; man finder en sælsom Trøst i den
rastløse Bevægelse; det er, som om man flyr og
lader Sorgen langt tilbage.
Uden at mærke det var jeg kommen et langt Stykke
fra Byen opover Landeveien. Jeg stansede, jeg kjendte
Tørst. Med den hule Haand hentede jeg mig Vand
af den nærliggende Elv. Hvor det smagte godt, hvor
det læskede! Saa badede jeg mine saare Fødder i
den. Plaskende för jeg frem og tilbage i det kjølige
Vand; dagled pludselig min høire Fod uden Holdepunkt.
Elveleiet skraanede brat ned i en stor Dybde. I Øie-
blikket opsteg Tanken hos mig at gjøre Ende paa det.
usle Liv. Men Tanken døde allerede i Undfangelsen.
Naar man erseksten Aar, klyngermansig endnutil Livet,
med hvor haarde Hænder det end tager paa En." Man
indaander Duften af Marken, af Blomsterne, man ser
op mod Himlens tindrende, forjættelsesrige Stjerner,
ud over det vidtblaanende Hav, og man gjennembæves
af en uklar, længselsfuld Fornemmelse af, at Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
