Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
mig med Møller, uden at fortælle ham min Hemmelig-
hed . . . Ofte havde jeg den paa Tungen, men jeg
holdt inde . . . jeg havde ikke denne mægtige, alt-
beseirende Tillid til hans Ædelmod .. Dem deri-
mod kunde jeg fortalt alt, som jeg nu gjør det, viss
paa at finde overbærende Forstaaelse . ... nei, nei, jeg
kunde det dog ikke . . . ikke dengang . . .»
Hun havde igjen dette sælsomme Blik, som jeg
engang før havde seet, dette Blik, der sagde mig
noget og dog intet sagde, som skjænkede mig noget
Uvurderligt og atter tog det tilbage . ..
«De ved Resten. Vulkanen brast omsider under
mine Fødder, og alle mine Lidelser og Gjenvordigheder
flammede ud. Jeg stod som en Fortabt, men ingen red-
dende Haand straktes mod mig ... Aa, de skrækkelige
Dage, som derpaa fulgte! ... Og de endnu skrække-
ligere Nætter ... Ved De, at jeg en Morgen, da jeg
redede mit Haar, fandt enkelte graa Stænk iblandt...
og dog er jeg endnu ikke tyve Aar...
Jég arbeidede og kjæmpede som en Druknende
for at frelse mig, for ikke at gaa under... forgjæves.
Husker De hin Stormnat, De gav mig Husly? Dagen
efter var det, at jeg paany bragtes i Fængsel som
et — løsagtigt Fruentimmer.. . Åa, mon ikke Mor
vendte sig i sin Grav! . . . Min store Brøde havde
været, at jeg ikke eiede et Palads som de Rige, at
jeg havde gaaet ude og frosset i Snestormen af
Mangel paa Tag over Hovedet, thi hos Dem kunde
jeg ikke være, fordi at jeg .. .>
Hun stansede; igjen steg dette Underlige i hendes
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
