Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
geret maatte jo fyldes. Denne uretfærdige Fængsling
og den paafølgende forøgede Mistro hos Folk fyldte
det til Overmaal . . .»
Hun lænede sig udmattet tilbage paa Puderne,
og drak saa paany en Mundfuld Vand.
Vi havde allerede i flere Minutter hørt fjern Musik;
nu lød den lige udenfor. Det var en eiendommelig,
tungsindig Melodi. «Tys», hviskede hun og lyttede
’spændt. Jeg keg ud af Vinduet. Det var en om-
vandrende Violinspiller, gammel og graaskjægget, led-
saget af en yngre Kvinde, der sang til hans Spil med
en behagelig blød, men noget hæs Røst. Nu maatte
ogsaa jeg lytte med Begjærlighed... . jeg kjendte disse
gribende Toner, disse vemodige Ord:
«Mit Barn, du skal ei vide,
hvad Moder din forbrød.
Mit Barn, du skal ei lide
din Moders. Skam og Nød.
Din uskyldshvide Tanke
skal vokse glad og fri.
Din Fod maa stedse træde
paa Ærens blanke Sti.»
«Mors Sang», hviskede Ulla som forstenet, idet
Tonerne døde hen i det Fjerne. «/Ærens blanke Sti...
ja, det var detjo!... aa, Mor, hvorlidet har dog ikke
dine mange Bønner hjulpet! ... Ærens blanke Sti ....»
Hungrædlænge og dreiede Hovedet mod Væggen. «Ved
De, hvad der vakte mig af Rusen», spurgte hun omsider
dæmpet, «det var netop Mindet om min Mor, hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
