Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
høihed af dette fortrolige «Du», som hun gav mig
for første Gang, og af den hviskende ømme Klang
i hendes Stemme.
«Jeg har et sidste Ord at sige dig . . . ved du
hvorfor, dit Blik udøvede denne Frelsermagt over mig?
. fordi jeg... ja, nu med Døden for Øie kan jeg
stakkers fortabte V æsen sige dig det, uden at mistænkes
for nogen uædel Bevæggrund .. . fordi jeg elsker dig,
"Emil, fordi jeg har elsket dig høiere, end du tror...
mere end det var godt for min Sjælefred . . . Men
du bøier dit Hoved... Du er vred paa mig, at jeg
Elendige har vovet at løfte mine Øine til dig og
komme med denne Bekjendelse .. . Hvad? ... Du
har jo Taarer i Øiet . . .. Tilgiv mig ...»
«Du elsker mig, Ulla... du skulde kunne elske
mig . .. det er intet Bedrag? ... Men naar er
dette kommet . . .? Aa, nu ser jeg det... jeg har
været blind .. .»
Hun saa paa mig, ydmygt og kjærligt som en
Hund paa sin Herre.
«Men nu er det for sent», raabte jeg navle
«nu er vi begge bedragne for vort Liv ... aa,
havde jeg vidst det før .. .»
Hun slog Øiet ned. En Vemod, som jeg aldrig
har seet den i et Menneskeansigt, forklarede hendes
Træk.
«Jeg vidste det ikke selv før . . . det gik op for
mig lidt efter lidt... Jeg indbildte mig allerede i
Begyndelsen, at Du holdt af mig, og jeg saa, at Du var
den Værdigste til at elskes; men Møllers smukke Ydre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
