Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Kafö&ens store Speilvæg saa jeg et blygraat, bestyr-
tet Ånsigt grine mig imøde. Det var mit eget.
Hjemkommen paa mit Værelse fandt jeg følgende
Brev, som en Ubekjendt havde afleveret. Haand-
skriften var mig fremmed, men det var ølensynlig
en Damehaand. Trækkene vare krogede og usikre.
Jeg aabnede Brevet med en saa dirrende las at
det revnede:
«Tænk ikke mere paa mig ... jeg er det nu
dobbelt uværdig, uværdig i Evighed. Glem mig, som,
den Blomst, De ser en Storm hvirvle ned i Afgrunden,
uden at det staar i Deres Magt at stanse det knu-
sende Fald ... Glem mig, men tro ikke, at jeg har
opgivet mig selv, uden efter den voldsomste, seigeste
Kamp. Opstaaet fra mit lange, smertefulde Sygeleie,
har jeg atter krøbet Ydmygelsens tornede Sti, og slik-
ket Støvet for mine Medmenneskers Fod. Jeg har
tryglet og tigget, ikke om Brød, men om Arbeide; jeg
har budt mig frem til det ringeste, det laveste — men
alt forgjæves. En berygtet Sangerbule var det eneste
Sted, som vilde tage imod mig, men der vilde jeg
ikke .* . ikke da . .. Og ovenpaa Afslaget har jeg
faaet et aandeligt Spark af Raahed og Spot. Mit
besudlede Navn var overalt løbet foran mig og for-
beredte den foragtelige Afvisning.
Aa, det er en stor Løgn dette, at i Norges Land
erholder enhver Brød, som blot ærlig vil fortjene det i
sit Ansigts Sved! Ikke den straffede, fra Fæng-
slet udkomne kvindelig Fange! Hun, den for
Livet Brændemærkeue, har at gjennemgaa alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
