Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Udtryk, falder der Sol over det, et eget Trylleri·
Af dette Smil modtager Ansigtet sin fornemste Skjøn-
hed; thi det røber-, at han baade har Hjerte og
Jntelligents.
Dorothea vendte tilbage. Barnet var bragt til
Ro. Den Blindes Ansigt opklaredes. Begge sad
dog de første Minutter tause. Hutr tog frem et
Strikketøi, han røg i Stilhed; kun Larmen af Strikke-
pindene hørtes-.
»Hvorfor vil De ikke synge for mig ikvceld?«
spurgte han omsider ligesom fortrydelig, idet han
kastede sin Cigar.
»Fordi De ikke har bedet mig?« — Hrtn lo
og lagde Strikketvjet bort.
»Hvorfor gjøre Dem saa kostbar, Dorothea?
De veed, at disse Aftentimer, efter at Odd er bragt til
Sengs, og vi uforstyrret kunne tale sammen, læse og
musicere, er mine allerhyggeligste Stunder Kom nu!"
»Det er kun Frygten for at plage Dem med
mine smaa Melodier, som gjør, at jeg ikke begynder
af mig selv.« Hun satte sig ved Pianoet. »Mit
Repertoire er saa indskrænket; jeg synger altid de
samme Viser op igjen·«
»Men lige nye og skjønne forekommer de mig,
Dorotheal«
Og saa sang hun for«den Blinde, simpelt og
vatkert, saa at han i denne lyse Musikverden glemte
fin Vlindhed og sin Pirrelighed. Hun virkede mere
ved Foredragets Renhed og Inderlighed end ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
