Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Stjernehimmel! Den Unge, musikalske Frue var
ogsaa saa begejstret, at hun røvede alle Havens
Førstefødte, flettede hurtigt en Krands, og satte den
smilende, Under Selskabets Jubel, paa Ole Bulls
Pande. . .« -
»Ole Bull erindrer jeg — men Dem saa jeg
ikke,« svarede han, der interesserer havde hørt paa
hendes varme Gjengivelse af Festen, søgende endnu
i sin Hukommelse efter hende. Denne Koceld var
ogsaa en af de lyse i hans Ungdomsliv. Man
havde smigret hans unge Forfængelighed, og Kvi11-
derne var kommet ham saa venligt imøde. Disse
lysklcedte, glade Pigeborn, der midt i Spøgen saa
vel forstod at bevare Skjønhedsgrændse11! Han
søgte fremdeles i Flokken· Da Bttll fik Krandsen,
havde en as de unge Piger fæstet en Eskose i hans
Knaphttl og hvisket med Skjælriieri: «Herr Poet-
De skal heller ikke være Stedbarnl Tag denne af
Vice-Værtittde11s Haand.« Met1 kunde det have
vceret Dorothea? Nej, han opgav sin Søgen, han
sandt hende ikke!
»Og nu skal jeg desværre aldrig mere se Dem,
Dorothea, De, min gode Plejerskel Det er Straffen,
fordi jeg ikke. benyttede Lejligheden, da jeg endnu
havde Synets Brug. Men herefter vil jeg altid
tænke mig Dem, som De vel stod hin Vaar-Kvoeld
paa den lovskyggede Terrasfe, hvidklcedt og leende,
blussende i Foraarsvarmen, med en Blomst i Deres
blonde Haar, eller maaske med en Rose i Haanden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
