Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
01
— Men jeg har- ganske glemt at takke Dem for
al Deres kjærlige Pleje« Huii trykkede varmt
Dorotheas Haand. »Hvor De er god! — Dog
veed jeg endnu ikke Navnet paa den Mand, i hvis
Hus jeg har fundet et saa venligt Asyl? Turde
jeg spørge —««
»Signrd Storm-«
Den Fremmede sprang op med et Overraskel-
sens Skrig og gjorde en Bevægelse, som om hun
vilde flygtet, idet de smukke blaa Ojne syntes dobbelt
ængstelige. »Si—gurd, Sigurd Storm-« stammede
hun, »dog vel ikke Sagforereii og Forfatteren?"
Dorothea smilte beroligende og førte hende
igjen mildt til Sæde i Lænestolen-
»Der ser De Følgerne,« sagde hun bekymret
truende; »De er endnu ganske overanstrengt og
nerveus, og dog vil De alligevel ikke lyde mit
fornuftige Racid om at slaa Dem til Ro her for
det Første. — De har maaske kjendt Hr. Storm tid-
ligere?«
»Ja —— nej — ja, jeg mener, at jeg har hørt
ham omtale som deri dygtige Advokat, og dertil
har jeg læst hans Ungdoms-Digte« Hun kunde
neppe tale for Sindsbevcegelse, Fingrene krammede
ned ad Kjolens Sider, Ojet foer rastlvst omkring og
standsede hvergang ved Døren, som om huir baade
haabede og frygtede, at den skulde aabne sig, og
en med Uro ventet træde ind. »Jeg vidste ogsaa,
at han skulde bo her i Egnen,« tilfvjede hun, »men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
