Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
jeg aldrig set den unge Frue. Men han blev dog
forholdsvis lykkelig. Tiden gjorde sit dertil, for-
uden Venskabet; han har nemlig her i Doktoreii
fundet en trofast, hengiven Sjæl. Og fremfor alt,«
tilføiede Dorothea med blod Stemme, »han havde
jo fin lille, mægtige Gut.«
«Gutten ja?« sagde den Fremmede med under-
trykt Bevægelse. »Og han er saa vakker, siger Te?«
»Som en liden Engel. Blaa Øine, lyskrollet
Hiiarl Man siger, han ligner sin Mor.«
»Og hende . . . Moderen . . . hørte man ikke
sideii til?«
Deti Fremmede bortvendte ved dette Spørgs-
maal sit Ansigt.
»Jkke i min Tid. Hun lever nok i Danmark
hos en gammel Tante. Jeg kom først hid, efterat
Stortti allerede var bleven blind. Men jeg havde ;
mødt ham i tidligere Dage,« vedblev hun drøiii- ’
mende, halvt glemmende sin Gjæst. »Som ung
Pige havde jeg engang . . .«
Hun holdt pludselig forvirret inde ved at mode
den Fremmedes besynderlig forskende Blik.
»Nok, jeg erfarede, at han, der nu var meget
forladt, søgte sig en Husbestyrerinde, jeg meldte
mig strax og havde den Lykke at blive antaget.«
«Den Lykke?« gjentog den Fremmede i en
spørgende, næsten Uvillig Tone. »J denne ensomme ·
Egn? Sammen med en Blind?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
