Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Pludselig brød hun ud i en høi Hulken. ,,Minde-
Vældet, med Modsætningen mellem før og nu,
strømmede for mægtigt ind paa hende. Saa op-
dagede hun hans Portraet paa Væggen Hendes
Hulken lagde sig, idet hun vemodig betragtede det.
»Saa vakker, saa livsglad — ak, altfor livsglad
dengangl« Hun lyttede paa ny og skalv. Det lille,
blege Ansigt var ganske forvildet. »Nej, nu ingen
Svaghed længer! Hvad har jeg i Grunden at
frygte? Ingen kjender mig, selv kan han ikke se
mig, og min Stemme, det Eneste, som vilde kunne
røde mig, kan jeg jo forstille. Det falder mig let;
jeg har allerede mod min Vilje faaet en fremmed
Accent . . . Men det er dog altfor voveligt . . .
Jeg vil bort herfra . . .«
Hun ilte mod Døren; men hendes Flugtforsog
blev lykkeligvis hindrer. Døre11 stødtes op, og Odd
rullede ind paa sine korte, tykke Ben, med rodmtts-
sede Kinder og et Virvar af lyse Krøller om det
runde, søde Barneansigt« En stor Billedbog i
Haanden.
»Er du her, Papa?« raabte han med en smed-
men skingrende Stemme som smaa Børn, naar de
lege1«. »Her har jeg tegnet en stor Hest til dig.«
Med et Ryk standsede Helga· »Papa?« sagde
han. Det var altsaa hendes Barn? Nogle Sekunder
stod hun som fortryllet med de stive Øjne fæstede
paa det, saa løb hun hen, omfavnede og kyssede
det lidenskabeligt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
