Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
værste. Hvergang De leder mig, saa tænker jeg
altid: Hvorledes skal jeg dog kunne gjengjælde
Dorothea alt, hvad hun i denne Sygdomstid er
for mig og Barnet. Jeg vilde saa gjærne —«
»Aa, tal ikke derom," svarede hun forlegent,
medens Odd satte sig roligt paa Skamlen ved
Faderens Side med Billedbogen paa sine Knæ.
»Faar jeg ikke her et Hjem, alle Goder? Jeg op-
fylder kun min Pligt, en, der er mig kjær . . .
Men vi er ikke alene, Storm! Vor nnge Gjæst
staar ved Deres Side og venter paa et Velkomst-
Ord fra Dem-«
Ved Synet af sin syge Mand, dobbelt smerte-
liat ved Tanken paa, hvor srisk og frejdig han var,
da hun for nogle Aar sideii forlod ham, havde
Helgir gjort en uvilkaarlig Bevægelse imod ham,
som om hun vilde styrte til hans Bryst; men
beherskede sig dog med stor Krrift og stod nu til-
syneladende rolig ved Dordthecis Side. Hvor han
Var smuk endnu! Denne Bleghed lod hans ædle
Træk træde renere frem ligesoin en Buste af Ler,
der overføres i Marmorets Glands. Hvor hun
misundte Dorothea, der havde Ret til at yde ham
alle disse ømme Sinaatjenester, man kan vise en
Syg, medens hun, den retmcessige Hustru, med
tiltvungen Ro maatte se til! Uvilkaarlig knugede
hun Hænder11e sammen.
,,Ja, De undskylder, kjære Frøken,« sagde Dom-
thea, »at jeg for en Stund glemte Deres Nærværelse!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
