Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
dejligt! — Men hvor i Alverden har De nu midt-
vinters kunnet opdrive disse?« — Han satte smi-
lende en Rosenknop i sit Knaphul. Helga var nær
ved at bide sit Lommetørklæde itu. — Hvilke Pinslerl
Var det virkelig hun, som var hans Hustru, eller
var det den Anden, hin indsmigrende Dorothea?
»Sandt at sige, har jeg plyndret mine Urte-
potter, mine faa Drivhusplanter Jeg veed jo,
Storm, hvor glad De er i Blomster.«
»Altid tænker De paa mig-« hviskede han be-
væget, »med disse tusinde Smaa-Opmærksomheder, saa
velgjørende for en Syg. Jeg maa næsten takke
Skjæbnen for min Blindhed; thi ellers havde jeg
ikke lært Dem at kjende, ikke heller den gode
Doktor. Min Sygdom har fordoblet Eders Ven-
lighed mod mig, og den har nodtvungen lært mig
at skatte de stille, huslige Glæder, —- som jeg før
letsindig slog Vrag paa. Naar De om chelden
sidder ved Pianoet og ligesom igaar synger vore
vemodsfulde Folkeviser for mig, o, da er jeg især
faa veltilmode, saa sælsomt bevæget — men dette
har jeg før sagt Dem — jeg synes, at jeg kunde
— — Dorothea . . .«
Helga sprang op. Dette gik dog for vidt!
Som hans Hustru kunde hun ikke længer rolig se
paa, hvorledes han gjorde Kiir til en anden Kvinde.
Men hvad skulde hun gjøre? Handles maatte der
ialfald for at afbryde en Scene, hvis Ømhed truede
med at kulminere i en direkte Erkloering til Dom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
