Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
»Det var pænt læst," sagde den straalende
Far. »Kom hid, Vamsen min! For dette maa du
ha’ endnu et Smeld« Og han kyssede Barnet
paa ny.
»Nu til den fremmede Dame der!" Dorothea
tog Odd om Skulderen og pegte paa Helga, der
med et sælsomt, vemodsfuldt Smil havde været
Vidne til altsammen. Hvilken Familieglæde, den
reneste af alle Glæder, havde hun ikke givet Afkald
paa, da hun flygtede! Hvad havde hun ikke tabt
i disse Aar, og hvad havde hun ikke at gjenvinde!
Ak, kunde det nogensinde gjenvindes» de brustne
Strenge atter stemmes harmonisk?
»Du skal ikke være bange, Odd, fordi hun er
fremmed. Hun gjør dig «intet ondt, men holder
meget af dig. Det er din nye Tante, Tante Møller!«
»Fremmedl« sukkede Helga. Hun fremmed!
Ja, det var sandt, her var hun en Fremmed og
det i dobbelt Forstand; thi hendes eget Barn, født
med Smerte og siden badet i Moderglædens Taarer,
nærmede sig hende sky uden at kjende hende. Havde
da Blodet ingen Røst? Maatte ikke den Lille sym-
pathetisk fvle, at han her stod ved Siden af det
Væsen, som elskede ham hosesti hele Verden, og
som vilde ofre alt for ham? Hun kunde skreget
hojt i Fortvivlelse-
»Godnat!" hviskede Barnet og standsede et
Skridt fra hende, med Fingeren stukken i Munden,
som de Smaa plejer, naar de er forknytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
