Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
sig selv, at hun nogensinde havde havt Hjerte til
at forlade denne Mand . . . Nu tyktes hende et
saadant Skridt uforstaaeligt, umuligt . . .
Han smilte . . .
Store Gud! Dette Smil havde bevaret al sin
Finhed og Sødme, al sin daarende Magt over
hende! Som i de første Forlovelsesdage gjennem-
sitrede det hende atter . . . Henrevet bøiede huii
sig frem, som vilde hun slynge Armene om hans
Hals. Nu opdagede hun, i denne Nærhed, at hans
mørke, prægtige Haar hist og her var bleven graa-
sprængt· Samvittigheden slog hende: »Graanet for
din Skyld, af Sorg over dig, dn troløse .Hustru!««
Hvor hun higede efter at gjøre alt godt igjen, efter
at udslette Grubleriets Alvor paa denne hvide Paiide,
efter at høre Tilgivelsean Ord fra denne lukkede
Mund. — Men nu elskede han jo en Anden — —-
»Hvor er De, Frk. Møller ?«« spurgte den Blinde
og rev sig løs af de besncerende Fantasier. »Jeg
tror saamænd, jeg havde mig en liden Lur. De
maa tilgive en Stng Man sidder ogsaa altfor be-
kvemt i denne bløde Lænestol«
Helga traadte et Par Skridt tilbage fra ham:
»Her ved Deres Side.«
»Er det ikke underligt, hvad Smaabørn kan
finde paa? De sætter tidt os Voer i den pinligste
Forlegenhed. —— Jeg er vis paa, at Dorothea blev
helt undselig.«
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
