Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Nej, nej! Rejs Dem ikke! Lad det været . . . Hun
kommer snart af sig selv-«
Helga betragtede ham, rystet i sit Inderste,
greben af Medlidenhed. Kunde hun nogensinde læge
det Brnstne, hun havde givet denne før saa karske
Sjæl? Hvilken livsalig Seiersdag, om hun engang
kunde, og hans milde Smil fortalte, at alt var
sonet og glemt!
«Kan det lette Deres Hjerte, saa gaa blot
videre," svarede hun inderlig mildt. »Mig plager
De sikkert ikke med Deres Fortrolighed — Jeg
veed selv, hvad Sorg er,« sukkede hun vemodigt.
»De?" — Storm løftede overrasket Hovedet.
»Hvorfor ikke jeg?« spurgte hun stille.
,,Saa ung og allerede —«
»J Ungdommen lider man ofte dybest. Man
er endnu faa lidet fortrolig med Livets Natside,
med Smerten og Tvivlen, og naar man saa brat
rives nd as den lyse Soldag, overvældes man af
sine skuffede Følelser, af den bitre Forandring, der
koni uden noget Varsel. Da higer man kun efter
at do. — Men nian dor ikke som i Romanerne;
man maa leve mod sin Vilje, leve for at lide og
lære — og for at lutres i Lidelsen."
»Ogsaa De! Ogsaa De, Frokent«
»J flere Aar har jeg sørget over En — der
er som død for mig-« tilfojede hun sagtere.
»Deres Mor, ja!« sagde Storm, stille del-
tagende. »Det var et tungt Tab!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
